Nærhed til naturen
Lisbjerg ligger placeret i et storbakket landskab nord for Aarhus. Byen har større rekreative naturområder inden for gåafstand - for eksempel Lisbjerg Skov og Egådalen.
Lisbjerg skal kendetegnes ved sammentænkning af by, grønt og blåt. I udviklingen af Lisbjerg arbejder vi på, at adgangen til grønne åndehuller og større sammenhængende naturområder fortsat er en attraktivitet ved at bo og færdes i Lisbjerg. Vi arbejder blandt andet med at skabe stiforbindelser samt anlægge nye grønne og blå områder i forbindelse med byudviklingen, og vi inddrager gerne de lokale i processen.
Læs mere om konkrete projekter i Lisbjerg herunder.
Naturprojekter i Lisbjerg
I de kommende år etableres den cirka 17 hektar store kommunale bypark Fortællingernes Park. Parken skal fungere som et rekreativt samlingspunkt for både nuværende og kommende beboere samt som udflugtsmål for aarhusianere og besøgende fra oplandet. Her vil byens unikke kulturarv blive udfoldet, iscenesat og formidlet i samarbejde med blandt andre Moesgaard Museum.
I efteråret 2025 hjalp cirka 100 elever fra Lisbjergskolen med at plante de sidste træer af i alt 18.000 nye træer ved Klokhøjen. Det skete i samarbejde med Plant Et Træ.
Vi har plantet pæretræer i to lunde i Lisbjerg med en sti i mellem. Pæretræerne er podet fra et over 100 år gammelt pæretræ i Lisbjerg. Det gamle pæretræ blev fældet for flere år siden, men inden da blev der taget podekviste fra det. De har siden udviklet sig til nye pæretræer på en planteskole, der er i gang med at vokse sig store i de to lunde.
Billeder af naturen i Lisbjerg
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89404400
E-mail: arealudvikling@mtm.aarhus.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30 - 15.00