Det samlede boligareal for Lisbjerg udgør ca. 1 mio. m2 svarende til 140 fodboldbaner. Her skal bo ca. 25.000 nye indbyggere. Sideløbende med boligprojekterne udfører Aarhus Kommune anlægsarbejder i området som foreksempel nye adgangsveje, forbedring af stisystemer og grønne områder. Her på siden kan du løbende følge med i anlægsarbejdet.

I Lisbjerg tager vi genbrug og bæredygtighed til nye højder, når vi graver gamle træer op med rod og genplanter dem i den midlertidige bypark omkring infohuset. Her skal de velvoksne træer skabe liv og atmosfære.

Meget har fået lov at vokse vildt i Lisbjerg. Det betyder bl.a. at en del selvsåede træer af forskellige sorter er kommet i vejen for nye veje og boliger. Samtidig står vi et andet sted i Lisbjerg og mangler nye træer til en midlertidig bypark.

Derfor har vi allieret os med et træflyttefirma, som med en kæmpe skovl har gravet de bedste af træerne op med rod og genplantet dem i det grønne område omkring infohuset. Flere af træerne har fået en permanent placering omkring klimabassinerne, så de får lov at vokse sig endnu større og udvikle sig sammen med bymidten.

Læhegn får nye funktioner

Nogle træer bliver også fældet. Pt. har vi gang i en større udtynding i læhegnene nordvest for Lisbjerg Skole. Vi tynder ud i træerne, så hegnene fremover kommer til at bestå primært af eg blandet med lidt kirsebær, vilde æbler og tjørn. Udtyndingen vil give mere lys og luft til de vilde urter i bunden af bevoksningen, så forholdene for fx bier og sommerfugle forbedres.

Da man plantede læhegnene for cirka. 30 år siden, blev der plantet en blandet bevoksning, hvor en del træerne skulle virke som ammetræer. Ammetræerne består primært af rød-el og ask, og det har fra start være hensigten at tynde ud i dem.

Flere steder skal læhegnene integreres i nye boligområder som opholdsrum og passager mellem bebyggelser. Vi håber også, at kommende beboere (måske mest de yngste) vil indtage hegnene, bygge huler og gøre stederne til deres egne.

Træfældning og flytning fortsætter til starten af december 2020. 

Fakta

Et ammetræ er et træ, som udelukkende bliver plantet for at hjælpe andre, blivende træer op. Ammetræerne skal skabe det mikroklima, som de andre træer har brug for, og når disse selv kan klare sig, bliver ammetræerne ryddet. Det er vigtigt, at ammetræerne bliver ryddet, inden de kvæler de blivende træer. Og det er vigtigt, at de ikke er både rodskydende og skyggetålende, da man så ikke kan komme af med dem igen. (Kilde: Wikipedia)

I fremtiden vil Lisbjergs bymidte blive bygget op omkring Ole Lund Kirkegaards Allé. Indtil da udnytter vi arealerne til midlertidige aktiviteter, hvor folk kan mødes. Her bliver infohuset omdrejningspunkt for aktiviteterne, og nu har vi også anlagt en midlertidig bypark mellem huset og Randersvej.

Genbrug

Bæredygtighed er et vigtigt tema i udviklingen af Lisbjerg. Derfor har vi anlagt stien med mursten fra en af de gamle lader ved Smoven, som blev revet ned i foråret 2020. Stenene bliver holdt på plads af træsveller, som er genbrug fra Aarhus Havn.

Landsbyarkitektur

På turen rundt i parken kan du se en række trækonstruktioner, som elever på Den Skandinaviske Designhøjskole har fremstillet ifm. et undervisningsforløb på skolen. Opdraget til opgaven lød på at designe og bygge modeller med udgangspunkt i de arkitekturelementer, man normalt ser i en klassisk landsby.

Biodiversitet

Flere steder i parken har vi plantet større og mindre arealer med dansk vildeng. En frøblanding bestående af hjemmehørende danske blomster, græsser og vilde urter, som vil tiltrække sommerfugle, bier og andre insekter til gavn for naturen i området.

Medindflydelse på udvikling

Parken kan udvikle sig løbende over de kommende år. Når vi er klar til at tage næste skridt, inviterer vi beboerne i Lisbjerg til at bidrage med gode ideer og ønsker til den fremtidige anvendelse.

På nuværende tidspunkt ved vi, at byparken som minimum får en levetid på fem år, inden der skal gøres plads til mere permanente anlæg som handel og steder, folk vil mødes i fremtiden.

Et byudviklingsprojekt i en skala som Ny by Lisbjerg skal have et infohus. Sådan et er netop landet på bakkeskråningen mellem Povl Kjøllers Allé og Ole Lund Kirkegaards Allé. Her skal alle interesserede i fremtiden kunne orientere sig om udviklingen af Lisbjerg.

Huset skal gennemgå en mindre renovering, før vi er klar til at invitere indenfor. Planen er at få udført arbejdet hen over vinteren, så vi er klar til at åbne dørene i foråret 2021.

Kontor og udstilling

Infohuset indrettes bl.a. med kontorpladser til de af kommunens projektledere, der er ansvarlige for udviklingen i Lisbjerg. Huset får ugentlige åbningstider, så man kan slå vejen forbi med sine gode ideer og stille spørgsmål til dem, der ved allermest om projektet – hvad end det gælder anlæg af nye veje eller kommende udbud af arealer.

Ud over kontorer kommer der også en udstilling i infohuset med en model over området. Modellen vil forandre sig løbende, i takt med at Lisbjerg bliver større.

Genbrug

Bæredygtighed er et gennemgående tema i udviklingen af Lisbjerg. Derfor er pavillonen også genbrug. Den kommer fra det gamle Amtssygehus i Tage-Hansens Gade, som også er et af Aarhus Kommunes udviklingsområder.

Flere børn krydser tværs over marken fra Elmehøjen til Lisbjerg Skole. Snart arbejder gravemaskinerne sig ind på stien, så det ikke længere er sikkert at færdes på strækningen. Derfor har vi lagt 500 meter nyt fortov langs Lisbjerg Bygade, så alle kan komme sikkert i skole.

Gravemaskiner og lastbiler er rykket ind på marken mellem Elmehøjen og Lisbjerg Skole. De er i fuld gang med at forberede området til, at der snart kommer mange flere legekammerater til Lisbjerg. Men tunge køretøjer og børn er en farlig kombination, og fra på mandag er det ikke længere tilladt at krydse ind over marken. Til gengæld har vi lagt fortov langs Lisbjerg Bygade, så alle de skolebørn, der indtil nu har benyttet grusstien tværs over marken, fortsat kan komme sikker til og fra skole.

Fra på mandag skal ungerne gå ad stien syd for Bakkehusene ned til Lisbjerg Bygade, hvor cykelstien vil være suppleret af et nyt fortov.

 

Indkørsel til byggeplads

Cirka midt på strækningen skal børnene krydse indkørslen til den nye byggeplads. Arbejderne i området er meget opmærksomme på skolebørnenes nye rute, og for at skærpe opmærksomheden endnu mere, har vi sat et skilt op ved indkørslen.

Klik her og se kort

Vi arbejder på Kirkestien, som skal gøres bredere og belægges med grus. Af sikkerhedsmæssige årsager er stien derfor lukket, mens arbejdet står på.

Store køretøjer lægger i disse dage nyt grus på Kirkestien. Det betyder, at dele af stien er lukket af hensyn til sikkerheden i området.
Skal du til fods eller på cykel mellem Terp og Lisbjerg, skal du derfor benytte grusvejen, som løber parallelt med Djurslandsmotorvejen og derefter fortovet/cykelstien på Randersvej.
Der er skiltet med vejarbejde i området.

 

Tidsplan

Uge 51 + 23. december: Vi koncentrerer os om stykket fra Terp til letbanestoppet.
Mellem jul og nytår: Arbejdet bliver lukket ned, så stien kan benyttes i juledagene, hvis nogen skulle trænge til frisk luft og god udsigt.
Uge 2: Vi arbejder på stykket fra letbanestoppet til kirken.
Uge 3: Vi forventer, at stien er færdig og klar til brug.

 

Fakta

Stien udvides til en bredde på 1,2 meter og belægges med grus af genanvendt knust beton.

I næste uge rykker vi ind med en fældemaskine af de helt store, når et krat skal ryddes for at gøre plads til en ny allé.

På mandag begynder vi forberedelserne til endnu en ny allé i Lisbjerg. Den kommer til at starte ved Elmehøjen og krydser over marken gennem det levende hegn i skellet syd for de gamle gårde ved Smoven.

Det betyder, at vi bliver nødt til at fælde nogle af træerne for at gøre plads til den nye vej.

Træfældningen kommer til at foregå over et par dage, hvor en stor fældemaskine vil skære træerne ned.

I det tidsrum, hvor fældemaskinen arbejder i nærheden af cykelstien, vil entreprenøren, som udfører arbejdet for kommunen, have en mand til at stå ved stien, så alle kan færdes sikkert.

De største stammer bliver liggende i området til naturlig forrådnelse. Det er en stor fordel for biodiversiteten, at træet bliver liggende, da de døde stammer er oplagte hjem for insekter og svampe.

I uge 48 begynder vi forberedelserne til den asfalt, der skal lægges på Vistihøjen, den første nye boligvej i Lisbjerg.

Gravemaskinerne sætter snart grabben i jorden, og vi begynder arbejdet med at anlægge Vistihøjen, den første nye boligvej i det nye Lisbjerg. Den kommer til at sno sig fra Lisbjerg Bygade, gennem det nye område med omkring 200 boliger og nord om bakkehusene, hvor den i fremtiden skal kobles på en gade med forbindelse til Randersvej det.

Stien tværs over marken

Flere skolebørn krydser over marken mellem Elmehøjen og Skolen. Det kan de trygt blive ved med. Vi arbejder på at etablere fortov langs bygaden, som børnene i fremtiden kan bruge som skolevej. Indtil den er på plads, foregår arbejdet kun syd for stien. Når vi er klar med fortov langs bygaden, skilter vi i området og informerer her på siden samt på Facebook.

Klik her for at komme til facebooksiden Ny by Lisbjerg 

Mere end bare asfalt

Vi starter på bar mark, graver ned og lægger fjernvarme, kloak- og vandrør, så der er styr på forsyningsledningerne til de omkring 200 nye boliger. Og derefter begynder vi at anlægge vejen med bundsand, stabilgrus og det første lag asfalt.

Arbejdskørsel

Imens boligerne skyder op, bliver vejen primært brugt til arbejdskørsel. De tunge køretøjer slider hårdt på vejen, og derfor venter vi cirka to år med at lægge det sidste lag asfalt, sætte kantsten samt flisearbejde. I første omgang etablerer vi jordgrøfter, så vandet ledes væk fra boligbyggeriet. Senere etableres der mere permanente regnbede langs vejene.

Klimasikring

Klimasikringen tænkes ind fra begyndelsen, og der skal i videst muligt omfang arbejdes med åbenvandsløsninger, som bidrager rekreativt til byrum og grønne områder. Området sikres også mod såkaldte 100-årshændelser. Det gør vi ved at etablere klimabassiner nord og syd for området, hvor store regnmængder kan samles uden at skade området.

Den gamle sti mellem Lisbjerg og Terp er flere steder groet god til, og på grund af et meget skrånende terræn kan det være svært at komme frem. Derfor er en forbedring igangsat.

Vi er allerede godt i gang med at beskære krattet, der har vokset sig tæt omkring Kirkestien på det første stykke syd for Lisbjerg Kirke. Vi klipper ned, så man kan færdes på stien uden at få våde grene i hovedet eller brænde sig på brændenælder. Det samme gør vi på Terp-siden fra motorvejsoverskæringen over mosen og frem til letbanestoppet. Derefter lægger vi grus på stien i cirka 1,2 meters bredde.

Bæredygtig byudvikling

Genanvendelse af materialer er et gennemgående tema på den nye asfalterede sti, hvor flere lag i asfaltbelægningen består af genbrugsmaterialer. Til belysning af stien håber vi at kunne genbruge lysmaster fra Elmehøjen, som bliver tilovers ifm. udbygning af vejen.

Får du behov for et hvil på turen, bliver der mulighed for at slå sig ned på en bænk og nyde udsigten over landskabet.

Moesgaard Museum undersøger jorden

Området omkring Lisbjerg gemmer på noget af det mest fantastiske danmarkshistorie, og Moesgaard Museum har før fundet levn fra fortiden i jorden. Derfor har de nu sat gang i gravemaskinerne og søger i de her uger (43-46) efter fortidslevn på marken syd for Lisbjerg Kirke. Hvis prøvegravningen giver ”gevinst”, fortsætter de det arkæologiske arbejde, og vi må vente med etablering af tilgængelighedsstien, til alle skatte er sikret.

Lisbjerg Loop

Kirkestien hægtes på loopet i det nye Lisbjerg. Lisbjerg Loop binder centrale knudepunkter og mødesteder sammen med den nye bymidte i Lisbjerg og gøre det nemt at komme rundt mellem bolig, skole, fremtidige butikker og fritidsaktiviteter til fods og på cykel.

Historien om Kirkestien

I middelalderen steg befolkningstallet i Danmark eksplosivt. Det blev fordoblet på bare 200 år. Flere tusinde nye landsbyer – de såkaldte torper – blev oprettet. Terp er en udflytterby fra Lisbjerg, men sognebørnene i Terp har i alle årene måttet til Lisbjerg for at komme i kirke. Kirkestien er en af de gamle færdselsårer, der tidligere gennemkrydsede landskabet.