Det kommer til at ske i Lisbjerg
Udviklingen i Lisbjerg vil foregå over de næste mange årtier. Se, hvad der sker de kommende år.
Lisbjerg er et af Danmarks største byudviklingsprojekter, som blev startet tilbage i nullerne. I dag er det Udviklingsplanen fra 2018, som er retningssættende for byens udvikling, som har en lang realiseringshorisont
Engholmvej færdiggøres (2025)
Engholmvej står klar i 2025 og vil forbedre infrastrukturen samt skabe bedre adgang til de nye boligområder.
Salg af arealer til familieboliger (2025–2026)
Der udbydes flere arealer målrettet børnefamilier i 2025 og frem. Formålet er at understøtte områdets vækst og skabe gode rammer for nye familier. Byrådet har senest godkendt tre salg til ejerboliger målrettet børnefamilier. Der er tale om i alt lidt over 100 boliger, som der opstartes lokalplanlægning for i foråret 2026.
Sports- og fritidsanlæg – etape 1 (2026–2027)
Første etape af et nyt sports- og fritidsanlæg etableres med to kunstgræsbaner og klubhus. Anlægget skal danne ramme om både foreningsliv og lokale aktiviteter.
Circle House (2025–2027)
Circle House-projektet opføres som et innovativt boligbyggeri med fokus på bæredygtighed og cirkulært byggeri og skal fungere som et eksempel på fremtidens boligformer.
Ny cykelsti mellem Lisbjerg og Nye (2026)
En ny cykelsti etableres for at skabe en sikker og sammenhængende forbindelse mellem Lisbjerg og Nye. Projektet forbedrer mobiliteten for både pendlere og fritidscyklister.
Arkæologiske udgravninger (2026)
I forbindelse med den videre udvikling gennemføres arkæologiske undersøgelser i 2026 i det vestlige Lisbjerg for at klargøre arealerne til blandet andet fritliggende boliger. I den sammenhæng bliver de historiske spor afdækket, og man vil blive endnu klogere på fortidens Lisbjerg.
Forskønnelse af Randersvej (tidligst 2026)
Randersvej forventes forskønnet med forbedrede byrum og trafikale løsninger. Projektet gennemføres tidligst i 2026, hvis byrådet godkender anlægsindstillingen.
Ny overordnet planlægning – etape 2
Den næste fase af områdets udvikling planlægges med fokus at muliggøre fritliggende boliger. I 2022 udpegede byrådet Lisbjerg til at skulle rumme ca. 500 fritliggende boliger. I planlægningen er der fokus på at få skabt sammenhæng mellem de forskellige kvarterer og få forbundet natur og boligområder.
Ny bypark i Lisbjerg (2026)
Der etableres en ny bypark på størrelse med Botanisk Have i Aarhus. Parken skal skabe grønne oplevelser, rekreative områder og plads til fællesskab, natur og aktiviteter for både børn og voksne. Byparken er tænkt som hele Aarhus Kommunes nye rekreative attraktion.
Dagligvarebutik (forventet åbning tidligst 2028)
En ny dagligvarebutik planlægges den kommende bymidte ved letbanestoppet ”Lisbjerg Bygade” ed forventet åbning tidligst i 2028. Butikken skal styrke de lokale indkøbsmuligheder og gøre hverdagen lettere for områdets beboere.
Bystrategi
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89404400
E-mail: arealudvikling@mtm.aarhus.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30 - 15.00